LOG-IN

Bente serverer kaffe på terassen 

Hverdagen

 

Fra 7.00 - 9.30 vågner husets beboere. Vi hjælper med personlig pleje; vask, bad, påklædning. Der serveres morgenmad og gives morgenmedicin.

Resten af formiddagen inden middag hygger vi os med forskellige sysler. Vi laver gymnastik om mandagen, synger fællessang til klaver om fredagen og hvad vi nu ellers finder på og har lyst til. Vi har et drivhus, som om sommeren er fyldt med dejlige planter og der er mange der nyder at bruge tid der. Ofte har aktiviteten en formiddagstur ud af huset ved 10-tiden. Måske en handletur til byen eller bare en tur ud i det blå.

 

Kl. 11.30 spises der varm mad. De fleste sidder i stuen, men nogle foretrækker at sidde på eget værelse.

Efter middagen er det tid til middagshvil for de fleste.

Kl. 14 - 14.30 serverer vi eftermiddagskaffe med frugt eller kage. Ved 16.00 tiden kommer saftvognen rundt på stuerne.

Ca. en gang om uge tilbyder aktiviteten en længere tur fra 10-16. Turene med vores egen bus er meget populære og til stor glæde for alle.

Kl. 17.30 serveres der snitter til aftensmad. Aftenen tilbringes med tv eller andet.

Beboerne hjælpes i seng når de ønsker det. 

 

 

Danseaften
Det er dejligt at danse og det er nogle af de aftener i huset som vi allesammen nyder rigtig meget. Vores faste spillemænd spiller op til dans og så danser vi...
Gymnastik i hverdagen
Hver tirsdag laver vi morgengymnastik i spisestuen med øvelser og musik.
Personalegoder hos Danske Diakonhjem
 
Klik her for at se hvad Danske Diakonhjem tilbyder medarbejderne.

Friplejehjemmet Lillebælt    Fænøsundvænget 3    5500 Middelfart    Telefon: 63 41 30 00    Telefax: 64 41 88 07    E-mail: bk@diakon.dkPrint denne side